Idrætsdag

Idrætsdagen i Tønder er for alle fysisk og psykisk handicappede i Region Sydanmark. Idrætsdagen afholdes hvert år den første torsdag i september. I 2017 blev Idrætsdagen afholdt for 33. gang.

Der deltager ca. 600 borgere i løbet af dagen, hvor der afholdes mange forskellige aktiviteter som kørsel i go-cart, veteranbiler, Tønder-togen og segways. Der bliver også spillet hockey, dart og skydning. Desuden kan deltagerne også lære at danse folkedans, svømme og spille boccia og en hel del andre aktiviteter.

Om aftenen deltager ca. 550 borgere i festen med spisning, musik og dans. Normalt er det orkestret OS3, et lokalt band, som spiller op til dans. Det er hvert år et tilløbsstykke og en rigtig god afslutning på en oplevelsesrig dag i Tønderhallerne, hvor hele arrangementet bliver afholdt.

Hele dagen igennem er der en meget stor hjælp af studerende fra University College i Aabenraa og soldater fra Haderslev Kaserne. Uden deres store hjælp og indsats ville den årlige Idrætsdag i Tønder ikke kunne afholdes i det omfang den har. Så stor tak til dem og alle de øvrige hjælpere og personaler. Og ikke mindst en stor tak til alle deltagere, uden Jer ingen Idrætsdag.

Videoklip fra Idrætsdagen 2017:

Pressemeddelelse 2017