Ulriksallé

15. maj 2020
Kære alle pårørende til borgere i Handicap Tønder.                                                                                                                                                                                                               

Botilbuddene på Handicap Tønder er nu genåbnet for besøg. 
Vi har modtaget de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, og der genåbnes nu for besøg på botilbuddene på Handicap Tønder. Det er vi mange der glæder os til. Men for at alt skal foregå i så trygge rammer som overhovedet muligt, vil vi I dette nyhedsbrev lige beskrive hvilke tiltag vi har sat i gang, så vi lever op til de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Hvad skal du vide inden dit besøg:
•    Du må ikke komme på besøg, hvis du har symptomer på sygdom. Du skal have været uden symptomer i 48 timer inden besøget.
•    Kom kun efter aftale med lederen på det pågældende botilbud, og i det tidsrum, som bliver aftalt.
•    Kom kun det antal personer, der er aftalt. I Handicap Tønder tilstræbes 1-2 blandt nærmeste pårørende.
•    Følg venligst de anvisninger om, hvor du skal opholde dig under besøget.
•    Som pårørende har du et særligt ansvar for at være med til at forebygge smitte med COVID-19, derfor er det vigtig at følge anvisninger og aftaler.

Hvor foregår besøget:
•    Besøgene afvikles på tilbuddets udearealer, eks. beboerens egen terrasse eller i tilbuddets fælles have. 
•    Besøg/ hjemmebesøg aftales i samarbejde med botilbuddets leder. Der bliver udarbejdet handleanvisninger som er tilrettet hver enkelt beboer i Handicap Tønder. 
•    Der vil være mulighed for at tage en gåtur sammen. Dette skal blot aftales med botilbuddets leder.

Under besøget:

•    Vask/sprit hænder hyppigt og grundigt.
•    Host og nys i ærmet.
•    Undgå så vidt muligt at røre ved ting under dit besøg.
•    Hold for forsigtighedens skyld 1-2 meters afstand til den person du besøger.
•    Undgå så vidt muligt fysisk kontakt med den du besøger. Hvis det ikke er muligt, at undgå fysisk kontakt og holde afstand, er det vigtigt at kontakten er kortva-rigt, og at du og din pårørende vasker hænder eller anvender håndsprit.

Det er vigtigt, at vi har en god og konstruktiv dialog om besøgene i Handicap Tønder. 
Vi har ingen tilfælde med COVID-19, og for os handler det om, at alle tager ansvar, så COVID-19 fortsat ikke kommer ind på vores botilbud.
Har du spørgsmål, er du til hver en tid velkommen til at kontakte lederen af botilbuddet.

Venlig hilsen
Theresé Andersen – Områdeleder Handicap Tønder. 

 

Kontakt

Ulriksallé
Ulriksallé 102 A-C
6270 Tønder
Tlf. 73 72 49 40

Konstitueret leder Liss S. Oksen lok@toender.dk

Ulriksallé er et døgntilbud for syv borgere i aldersgruppen 18 år og opefter og var indflytningsklar i 2007. Ulriksallé er beliggende i yderkanten af et parcelhuskvarter i Tønders vestlige udkant. Der er 15 min. gåafstand til centrum og gode indkøbsmuligheder. Ulriksallé er beliggende tæt på Vidåværkstedet.

Der er 6 lejligheder plus 1 aflastningslejlighed, fælles stue med TV, køkken, sparum og bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Hver lejlighed er på ca. 42 m2 med eget badeværelse, tekøkken, stue og soveværelse. Udendørs er der adgang til stor have, en gårdhave med udekøkken, garager, skur m.m.
 

 

 Sydvendt terasse med udekøkken på Ulriksallé